Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

erhvervsfrihed

Oprindelig forfatter MKok Seneste forfatter Redaktionen

erhvervsfrihed, næringsfrihed, fri adgang til at forsøge sig på markedet ved udbud af varer eller tjenester. Princippet om erhvervsfrihed blev allerede proklameret i Junigrundloven af 1849, hvorefter "Alle Indskrænkninger i den frie og lige Adgang til Erhverv, som ikke ere begrundede i det almene Vel, skulde hæves ved Lov".

Denne programudtalelse vendte sig mod ældre tiders lavsvælde og pegede frem mod det princip om næringsfrihed, der blev indført med Næringsloven i 1857 og fortsat er gældende. Erhvervsfriheden beskyttes også via Konkurrenceloven.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Koktvedgaard: erhvervsfrihed i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=71802