Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

stiftsøvrighed

Oprindelig forfatter PE Seneste forfatter FiSoe

stiftsøvrighed, kirkeligt forvaltningsorgan, hvis geografiske område er et stift. I folkekirken består stiftsøvrigheden af biskoppen og stiftamtmanden fra Statsforvaltningen. En række af menighedsrådenes dispositioner skal godkendes af stiftsøvrigheden, fx udvidelse, ombygning og ændring af kirkebygninger og visse køb og salg af fast ejendom. Stiftsøvrigheden fører s.m. provstiudvalgene tilsyn med menighedsrådenes økonomiske forvaltning. Stiftsøvrigheden bestyrer fællesfonden (folkekirkens fælleskasse) og stiftsmidlerne. Se også kirkeligt tilsyn.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Preben Espersen: stiftsøvrighed i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=164971