Sognebåndet betegner folkekirkemedlemmers tilknytning til deres bopælssogn. Et medlem kan ved løsning af sognebånd slutte sig til en præst for en anden folkekirkelig menighed end den, hvortil medlemmet hører.
sognebånd
Historie
Adgang til sognebåndsløsning indførtes ved lov i 1855, efter at Grundtvig havde været en varm fortaler herfor. Ved sognebåndsløsning erhverves ret til kirkelig betjening, dvs. ret til at få udført alle kirkelige handlinger samt modtage sjælesorg ved den præst, der er løst sognebånd til.
Løsning af sognebånd
En præst er ikke forpligtet til at modtage en ansøger som sognebåndsløser; en præsts afslag kan indbringes for biskoppen. En sognebåndsløser kan når som helst bringe sognebåndsløsningen til ophør. En sognebåndsløser skal i forbindelse med sognebåndsløsningen vælge, om valgretten til menighedsråd skal udøves i den menighedsrådskreds, hvor han eller hun bor, eller i den menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat. Det trufne valg er bindende, så længe sognebåndsløsningen består.
Ophør af sognebåndsløsning
Man kan altid vælge at ens sognebåndsløsning skal ophøre. Derefter falder man tilbage til det sognebånd, man som folkekirkemedlem automatisk tilhører – dvs ens bopælssogn. Sognebåndet ophører hvis den præst, som man har løst sognebånd til, stopper eller hvis vedkommende får nyt embede. Ønsker man at tilhøre et bestemt sogn, skal man således løse sognebånd på ny.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.