• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sognebånd

Oprindelig forfatter PE Seneste forfatter Redaktionen

sognebånd, folkekirkemedlemmers tilknytning til deres bopælssogn. Et medlem kan ved løsning af sognebånd slutte sig til en præst for en anden folkekirkelig menighed end den, hvortil medlemmet hører.

Adgang til sognebåndsløsning indførtes ved lov i 1855, efter at Grundtvig havde været en varm fortaler herfor. Ved sognebåndsløsning erhverves ret til kirkelig betjening, dvs. ret til at få udført alle kirkelige handlinger samt modtage sjælesorg ved den præst, der er løst sognebånd til. En præst er ikke forpligtet til at modtage en ansøger som sognebåndsløser; en præsts afslag kan indbringes for biskoppen. En sognebåndsløser kan når som helst bringe sognebåndsløsningen til ophør. En sognebåndsløser skal i forbindelse med sognebåndsløsningen vælge, om valgretten til menighedsråd skal udøves i den menighedsrådskreds, hvor han eller hun bor, eller i den menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat. Det trufne valg er bindende, så længe sognebåndsløsningen består.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Preben Espersen: sognebånd i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=161922