Fællesfonden er folkekirkens fælleskasse. Fonden administreres af Kirkeministeriet, og indtægterne kommer i overvejende grad fra landskirkeskatten.

Faktaboks

Også kendt som

Folkekirkens fællesfond

Fællesfondens budget og administrerring af samme sker i samarbejde og efter høring hos budgetfølgegruppen.

Budgetfølgegruppen

Budgetfølgegruppen består af en biskop, en repræsentant for Landsforeningen af Menighedsråd, en repræsentant for Danmarks Provsteforening, en stiftskontorchef samt en repræsentant for Kirkeministeriet.

Fællesfondens udgifter

Fællesfondens udgifter går primært til løn til præster og provster. Denne post udgjorde i 2022 knap 50 pct. af alle fællesfondens udgifter. Andre store poster på fællesfondens budget er:

  • drift af stiftsadministrationerne;
  • drift af folkekirkens IT;
  • drift af folkekirkelige uddannelsesinstitutioner;
  • pension til tidligere tjenestemandsansatte kirkefunktionærer; og
  • udligningstilskud til nedsættelse af kirkeskatten i økonomisk svage områder af landet.

Derudover bevilger Fællesfonden midler til en række forskellige folkekirkelige aktiviteter og institutioner, herunder www.folkekirken.dk og Den Folkekirkelige Udviklingsfond.

Fællesfonden blev tidligere betegnet som Præsteembedernes fællesfond.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig