Et provsti er i kirkelig forvaltning en administrativ enhed bestående af flere sogne og underlagt et stift. Antallet af provstier er forskelligt fra stift til stift. Danmark er folkekirkeligt inddelt i 111 provstier.

Faktaboks

Etymologi

Ordet provsti er afledt af provst, af latin propositus, omdannelse af praepositus 'foranstillet, foresat', af præ- og ponere 'sætte, anbringe'.

Provstestillingen

Provstestillingen besættes med en af provstiets præster. Foruden at varetage normal sognepræstetjeneste er provsten den nærmeste tilsynsførende med provstiets præster, og provsten er administrativ instans mellem biskoppen og provstiets præster og menighedsråd.

En række sager fra menighedsrådene til biskoppen eller stiftsøvrigheden fremsendes gennem provsten, der forsyner sagen med sin indstilling om sagens afgørelse.

Provstens opgaver

Provsten skal med højst tre års mellemrum lede de lovpligtige syn over kirkebygninger mv.

Provstiudvalg

Provsten, der er født medlem af provstiudvalget, virker som dets forretningsførende medlem og sørger for udførelsen af udvalgets beslutninger; foruden provsten består provstiudvalget af lægfolk, der vælges af provstiets menighedsrådsmedlemmer, samt af en valgt repræsentant for provstiets præster.

På baggrund af regelmæssigt afholdte besigtigelser af de kulturhistoriske værdier, der er knyttet til kirkebygninger, inventar, kirkegårde og præsteboliger, har provstiudvalget ansvaret for, hvad der videre skal foretages af reparationer mv.

Udvalget skal endvidere godkende menighedsrådenes budgetter.

Domprovst

Provsten i det provsti, hvori stiftets domkirke ligger, benævnes domprovst og er biskoppens stedfortræder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig