Kollats er det brev, som biskoppen overdrager en til en person, der er kaldet et folkekirkeligt præsteembede.

Faktaboks

Etymologi

af latin collatio 'sammenføring'

Brugen af kollats i dag

Brevet er den formelle betingelse for at kunne tiltræde et embede som præst i biskoppens stift, og den skal derfor meddeles på ny ved flytning til et andet stift (dette i modsætning til ordinationen, som kun meddeles ved første ansættelse som præst).Biskoppens kollats oplæses ved indsættelse af en sognepræst.

Historie

Kollatsinstitutionens historie rækker i Danmark tilbage til Reformationen (se Kirkeordinansen), men blev endeligt fastlagt i Danske Lov 1683, hvorefter kollats betegner biskoppens "forseglede brev" til provstens oplæsning ved den kaldede præsts indsættelse i embedet. Det lyder på, at den pågældende er rettelig kaldet (se kaldsret), overhørt og ordineret og nu skal være menighedens præst til ordets forkyndelse og sakramenternes forvaltning, hvorfor brevet anbefaler den nye præst til menighedens modtagelse.

Nyere Historie

Indtil 1933 (Skoletilsynsloven) var biskoppens kollats tillige ansættelsesvilkår for lærere, idet biskoppen førte det overordnede skoletilsyn.

Juridisk funktion og mulig ophævelse

Det har været diskuteret, om biskoppen kan trække en allerede meddelt kollats tilbage og derved fjerne forudsætningen for fortsat ansættelse. En sådan ret kolliderer med den retssikkerhed, som tjenestemandslovgivningen sikrer folkekirkens præster gennem reglerne for tjenstlig undersøgelse og rettergang. Problemet er i nyeste tid blevet løst dels gennem biskoppens suspensionsret, dels gennem hans ret til at foranledige læresag rejst ved præsteretten (lov af 1992).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig