Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kirkeskat

Oprindelig forfatter JSten Seneste forfatter Redaktionen

kirkeskat, indkomstbestemt personskat, der pålignes kirkemedlemmer som ydelse for medlemskab; i stats- og folkekirker opkræves kirkeskat s.m. indkomstskatten. Fastsættelse sker almindeligvis som en procentdel af indkomsten.

Medlemmer af den danske folkekirke betaler dels centralt fastlagt landskirkeskat (siden 1919), dels lokal kirkeskat, fastsat kommunevis under medvirken af sognenes menighedsråd. I 1995 udgjorde det samlede kirkeskatteprovenu 77% af folkekirkens indtægter; statens tilskud via Finansloven udgjorde samme år 12%. Kirkeskatteprocenten varierede på landsplan mellem 0,5 og 1,4% af den skattepligtige indkomst.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Stenbæk: kirkeskat i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106579