• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kirkeligt tilsyn

Oprindelige forfattere JSten og UKjaer Seneste forfatter Redaktionen

kirkeligt tilsyn, tilsyn med folkekirken, varetaget af biskop (stiftsøvrighed) og provst (provstiudvalg); tilsynet omfatter dels præsterne og de præstelige funktioner (gudstjeneste og kirkelige handlinger), dels kirkebygninger, kirkegårde, præste- og sognegårde samt kirkefunktionærernes arbejde, dvs. alt, hvad der lokalt udgør menighedsrådenes ansvarsområde.

Det gejstlige tilsyn i snævrere forstand omfatter den folkekirkelige forkyndelse, sakramenterne og præsternes sjælesørgeriske virksomhed, herunder teologiske lærespørgsmål, hvortil kommer tilsyn med præsternes vandel (tjenestemandslovens bestemmelser vedr. decorum officiale).

Tilsyn med sognets kirke, kirkegård og kirkelige ejendomme varetages lokalt af menighedsråd og kirkeværge dels i form af dagligt tilsyn, dels ved det årlige kirkesyn, der foretages under medvirken af en bygningskyndig. Hvert tredje år deltager provsten og en bygningskyndig, valgt af provstiudvalget, i det årlige syn (provstesyn).

Annonce

Enhver fornyelse eller ændring af en bygning eller inventargenstand ældre end 100 år skal indberettes til og godkendes af stiftsøvrigheden, som forud for sin afgørelse rådfører sig med Kirkeministeriets (og stiftsøvrighedernes) konsulenter: Nationalmuseet, den lokale kgl. bygningsinspektør, den lokale kirkegårdskonsulent, orgel-, klokke-, varmekonsulent osv. I specielle tilfælde kan kirkeministeren nedsætte særlige tilsyn af sagkyndige. Et tilsyn af denne karakter, Det Særlige Kirkesyn, varetog 1861-1994 det antikvariske tilsyn med en række historisk bemærkelsesværdige kirker. Fra 1995 overgik alle disse kirker, på nær den endnu ikke 100 år gamle Grundtvigskirke i København, til den konsulentbaserede tilsynsordning, der med ændringer i form af bl.a. en øget decentralisering har været gældende siden 1922.

Det græske ord for biskop, episkopos, betyder tilsynsmand. I Danmarks middelalder havde bispeembedet udstrakte tilsynsbeføjelser. Reformationstidens lovgivning beskrev nøje superintendenternes (biskoppernes) og provsternes tilsynsforpligtelser, og i Danske Lov 1683 samledes bestemmelserne vedr. det kirkelige tilsyn, idet der allerede her sondres mellem biskoppers og provsters gejstlige tilsyn (jf. visitats) og tilsynet med "kirkerne, indkomster, udgifter og bygninger". Med Menighedsrådsloven af 1922 overførtes det daglige tilsyn med bygninger osv. til rådet under provstiudvalgenes (i sidste ende stiftsøvrighedernes og Kirkeministeriets) overtilsyn.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Stenbæk, Ulla Kjær: kirkeligt tilsyn i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106558