Kirkelige uddannelser er en fællesbetegnelse for uddannelser inden for det kirkelige område.

Kirkelige uddannelser

Præsteuddannelsen

Siden 1629 har teologisk embedseksamen, aflagt ved Københavns eller fra 1946 Aarhus Universitet, været ansættelsesbetingelse for præster i folkekirken, bortset fra i visse begrænsede perioder. I dag kræver adgang til præsteembede aflæggelse af teologisk kandidateksamen ved et dansk universitet. Forud for ansættelse som præst har der siden 1811 desuden været krav om deltagelse i et pastoralseminariums praktisk-teologiske uddannelse, og hertil fordres siden 1993 yderligere efteruddannelse inden for de første fem ansættelsesår ved Præsternes Efteruddannelse.

Mere specialiseret efteruddannelse for præster tilbydes ved Præstehøjskolen, der blev oprettet i 1964, og Folkekirkens Pædagogiske Institut, oprettet i 1992.

I 2014 blev Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter oprettet som en samling af de tidligere uddannelsesinstitutioner. Herunder ligger pastoralseminarierne, Folkekirkens efteruddannelse samt Folkekirkens videnscenter.

1 2018 blev der gennemført ny ordning for præsternes efteruddannelse, således at man ved ansættelse som ny præst skal indgå i forløbet NY Præst, der over 2 år omfatter 2 ugekurser samt kurser i arbejdstilrettelæggelse, konfirmandundervisning og samtaler med uddannelsesvejleder.

Kirkefunktionærer

Kirkefunktionærers uddannelse finder sted ved flere institutioner og på flere niveauer:

Organister

Organister kan enten være uddannet med Kirkemusikalsk Diplomprøve (højeste organisteksamen) eller Præliminær orgelprøve ved et musikkonservatorium eller ved folkekirkens egne kirkemusikskoler. Der findes ingen krav om uddannelse for at få ansættelse som organist i folkekirken.

Kirkesangere

Man kan uddanne sig som kirkesanger ved de danske kirkemusikskoler, hvor man deltager i et toårigt uddannelsesforløb. Der findes dog ingen krav om uddannelse for at få ansættelse som kirkesanger i folkekirken.

Kordegne

Kordegne skal ved ansættelse have gennemført basisuddannelse i ministerialbogsføring og administration samt evt. uddannelse i budgetlægning og regnskabsførelse.

Kirkegårdsledere

Kirkegårdsledere skal have almindelig uddannelse som gartner eller landskabsarkitekt. For gravere og kirketjenere arrangeres grunduddannelseskurser efter ansættelsen.

Flere anerkendte trossamfund har egne uddannelsesinstitutioner.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig