Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kirkelige uddannelser

Oprindelig forfatter JSten Seneste forfatter Redaktionen

kirkelige uddannelser, Siden 1629 har teologisk embedseksamen, aflagt ved Københavns eller fra 1946 Aarhus Universitet, været ansættelsesbetingelse for præster i folkekirken, bortset fra i visse begrænsede perioder. I dag kræver adgang til præsteembede aflæggelse af teologisk kandidateksamen ved et dansk universitet. Forud for ansættelse som præst fordres siden 1811 desuden deltagelse i et pastoralseminariums praktisk-teologiske uddannelse, og hertil fordres siden 1993 yderligere efteruddannelse inden for de første fem ansættelsesår ved Præsternes Efteruddannelse. Mere specialiseret efteruddannelse for præster tilbydes ved Præstehøjskolen, oprettet 1964, og Folkekirkens Pædagogiske Institut, oprettet 1992.

Kirkefunktionærers uddannelse finder sted ved flere institutioner og på flere niveauer: Organister kan enten være uddannet med Kirkemusikalsk Diplomprøve (højeste organisteksamen) eller Præliminær orgelprøve ved et musikkonservatorium eller ved folkekirkens egne kirkemusikskoler.

Kordegne skal ved ansættelse have gennemført basisuddannelse i ministerialbogsføring og administration samt evt. uddannelse i budgetlægning og regnskabsførelse.

Annonce

Kirkegårdsledere skal have almindelig uddannelse som gartner eller landskabsarkitekt. For gravere og kirketjenere arrangeres grunduddannelseskurser efter ansættelsen.

Flere anerkendte trossamfund har egne uddannelsesinstitutioner.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Stenbæk: kirkelige uddannelser i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106553