• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kirkefunktionærer

Oprindelig forfatter JSten Seneste forfatter Redaktionen

kirkefunktionærer, fællesbetegnelse for folkekirkens lokalt ansatte, uordinerede (ikke-gejstlige) personale. Før 1958 (Lov om folkekirkens lønningsvæsen, kap.4) kaldtes de kirkebetjente, hvortil regnedes degne (i bymenigheder kordegne), klokkere, organister, kantorer, kirketjenere, kirkekorsangere og gravere. I nyere tid er hertil kommet kirkegårdsledere, kirkegårdsinspektører, kirkegårdsarbejdere og kirkegårdsgartnere samt allersenest sognemedhjælpere.

I reformationstidens lovgivning omtales degne, og fra 1600-t. klokkere og gravere (Danske Lov 1683) samt organister (Kirkeritualet 1685).

Beskikkelse af kirkebetjente foretoges lokalt, i København af kirkepatronerne, i købstæderne under medvirken af stiftsøvrigheden efter indstilling af magistraten eller kirkeinspektionen.

Annonce

Degneembederne var siden reformationstiden knyttet sammen med undervisningsopgaver. I Folkeskoleloven 1814 sondredes mellem kirkesangerens gudstjenstlige og kirkebylærerens administrative funktioner; til de sidste hørte kontraministerialbogsføring, klokkeringning osv.; se også lærere.

Med menighedsrådslovene 1903-22 overtog rådene under provstiudvalgenes tilsyn ansvaret for kirkebetjeningen. Den moderne betegnelse kirkefunktionærer er en smule misvisende, idet kun en mindre del er ansat på funktionærlovgivningsvilkår. Løn- og arbejdsvilkår for de enkelte grupper og for den enkelte fastsættes ved forhandling mellem centrale tjenestemands- og lønmodtagerorganisationer på den ene side og centrale og decentrale folkekirkelige styrelsesorganer fra Kirkeministeriet til menighedsråd på den anden.

Sognemedhjælpernes lovgrundlag skabtes i 1989, hvorefter ansættelse kan finde sted for folkekirkelige midler med henblik på varetagelse af "hidtil uløste folkekirkelige arbejdsopgaver", oftest af pædagogisk og/eller social art. Se også kirkelige uddannelser.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Stenbæk: kirkefunktionærer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106536