En gejstlig domstol er en særdomstol, som kan nedsættes ved gejstlige læresager. En gejstlig domstol består af lige dele gejstlige og læge dommere.

Faktaboks

Også kendt som

kirkelig domstol

Efter tjenestemandsreformen i 1969 behandles sager, der vedrører folkekirkepræsters livsførelse (decorum officiale-sager) og embedsførelse i henhold til tjenestemandslovens regler om disciplinærforfølgning; kun disciplinærsager, der vedrører præsters forhold til folkekirkens bekendelsesgrundlag (læresager), skal ifølge en lov fra 1992 pådømmes ved en særlig præsteret.

Sådanne sager rejses af kirkeministeren efter forhandling med vedkommende biskop, eller når biskoppen forlanger det, og indbringes for byretten, der tiltrædes af to teologisk sagkyndige dommere; den afsagte dom kan indankes for landsretten, der ved ankesagens behandling tiltrædes af tre teologisk sagkyndige. Anketilladelse til Højesteret kan gives efter retsplejelovens almindelige regler.

De gejstlige domstoles historie

I Danmark håndhævede den katolske kirke indtil Reformationen sin ret til at pådømme alle sager mod gejstlige samt sager angående kirkelige interesser af ideel eller økonomisk art. Til den sidste gruppe hørte fx ægteskabssager.

Reformationen brød afgørende med disse principper: Når præster sagsøgtes i verdslige forhold eller for borgerlige forbrydelser, skulle sådanne sager afgøres af de almindelige domstole. Dog opretholdtes særlige blandede ægteskabsdomstole, tamperretterne, bestående af kongens stiftslensmand (stiftamtmand) og et antal gejstlige.

Kun sager, der vedrørte præsters liv og lære, pådømtes efter Reformationen af særlige gejstlige domstole i en særlig instansfølge (provsteret og landemoderet; ophævet 1992).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig