Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

degn

Oprindelig forfatter JSten Seneste forfatter Redaktionen

degn, (opr. fra gr. diakonos 'hjælper'), i Danmark siden middelalderen betegnelse for præstens uordinerede medhjælper ved gudstjenesten og, siden Reformationen og navnlig på landet, ved undervisningen. Danske Lov afskaffede i 1683 brugen af købstadsskolens disciple som "løbedegne" i tilgrænsende landsogne. Ved Skoleloven af 1814 blev degneembedet på landet erstattet af kirkesangeren, der i praksis ofte tillige var lærer ("degnen"), i byerne af kordegnen og kantoren. Se også kirkefunktionær.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Stenbæk: degn i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=62499