Kirkefondet er en af de såkaldt frie folkekirkelige organisationer.

Siden sin grundlæggelse i 1890 har det heddet Udvalget for Kirkesagens Fremme (1890-96), Det Københavnske Kirkefond (1896-1966) og Kirkefondet (siden 1966).

Kirkefondets historie

Kirkefondet blev oprettet som en kirkebyggeorganisation af en kreds af mennesker hovedsagelig med baggrund i Københavns Indre Mission; enkelte med baggrund i grundtvigianismen deltog, bl.a. Sjællands biskop. Det skete i et tidsrum, da folk fra hele Danmark søgte til København for at få arbejde på de nye fabrikker.

København havde i 1890 kun 20 kirker, men en hurtigt voksende befolkning på 313.000 mennesker. En enkelt kirke med to præster kunne have et sogn på 70.000 mennesker. Kirkefondets grundlæggende tanke var at bygge menigheder, men for at huse menighederne måtte man bygge kirker. Kirkefondet har bygget ca. 50 kirker på brokvartererne i København (fx Eliaskirken på Vesterbro Torv, 1905-08, tegnet af Martin Nyrop) og har hjulpet med at indsamle og bygge ca. 140 kirker på landsbasis, indtil Folketinget i 1966 vedtog en ny lov, efter hvilken næsten alle kirker bygges for skattemidler.

Kirkefondet i dag

I dag opfører og udlejer det landsdækkende Kirkefond såkaldte vandrekirker til menigheder, der planlægger et kirkebyggeri, men er samtidig et udviklingscenter i folkekirken med afprøvning af fx it-programmer for præster og menighedsråd, nye gudstjenesteliturgier og nyt kirkeinventar.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig