Egenkirke, kirke, der i middelalderen ejedes af en enkeltperson, en slægt e.l. Begrebet Eigenkirche blev lanceret af retshistorikeren Ulrich Stutz. Kirkeejerne havde ret til kirkens indtægter og bestemte, hvem der skulle være præst. Egenkirkevæsenet bidrog til at svække de kirkelige myndigheders autoritet. Det blev fra 1000-t. bekæmpet af den katolske kirke, der hævdede, at den enkelte kirke, uanset hvem der havde oprettet den, udgjorde en uafhængig stiftelse mht. både bygning og jordtilliggende.