Beneficium var i romerretten en særlig begunstigelse eller rettighed. Inden for kanonisk ret benyttes beneficium som betegnelse for retten til gods, der er udlagt til at tjene som grundlag for aflønning af en gejstlig person. Denne form for beneficium har sin oprindelse i det lensretlige forhold mellem herre og vasal, og det var i højmiddelalderen, at det udvidedes til også at omfatte vigtige gejstlige embeder, bl.a. biskop og abbed, hvis indehavere blev indsat i deres beneficium af den verdslige myndighed.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet er latin, sammensat af adverbiet bene 'godt' og -ficere, der er en sammensætningsform af verbet facere 'gøre'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.