Johannes Nellemann, Johannes Magnus Valdemar Nellemann, 1.11.1831-26.8.1906, dansk jurist og politiker, 1859-75 professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet.

Johannes Nellemanns fagområde var retsplejen, og han skrev flere grundlæggende procesretlige fremstillinger foruden en række udmærkede retshistoriske arbejder. Han var også stærkt engageret i arbejdet med retsplejereformen, hvis forberedelse går tilbage til tiden efter Grundloven af 1849 (Junigrundloven), og var fortaler for bl.a. indførelse af offentlighed og mundtlighed i retsplejen samt for lægmænds deltagelse i strafferetsplejen.

Johannes Nellemann indledte sin politiske karriere, da han i 1875 på opfordring af konseilspræsident J.B.S. Estrup indtrådte i den nydannede regering som justitsminister, en post, han beholdt indtil 1896. Nellemann fik derved det juridiske ansvar for udstedelsen af provisoriske love i 1877 og i årene efter 1885, og det var formentlig ham, som formulerede den statsretlige begrundelse for lovene. Ved sin fratræden som justitsminister lod han sig udnævne til nationalbankdirektør.

Johannes Nellemann blev ridder af Elefantordenen i 1893.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig