Faktaboks

Hermann Conring
Født
9. november 1606
Død
12. december 1681

Hermann Conring, 9.11.1606-12.12.1681, tysk lærd. Conring blev født i Østfriesland, studerede i Helmstedt og Leiden og blev 1632 professor i filosofi, senere i medicin og statsvidenskab. Conring var desuden en kendt jurist, hvis råd blev indhentet af mange fyrster, herunder den danske konge.

Conring regnes blandt grundlæggerne af den tyske retshistorie med værket De Origine Juris Germanici (1643, Om den germanske rets oprindelse), hvori han bl.a. gendriver den såkaldte Lotharlegende, dvs. at romerrettens indtrængen i Tyskland skulle bero på en lov, der blev givet af kejser Lothar 1135.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig