Henricus de Bracton, ca. 1200-1268, engelsk jurist. Bracton var dommer i King's Bench, men er især kendt for sin fremstilling af den engelske common law, De legibus et consuetudinibus Angliae (da. Om Englands love og sædvaner), som langt frem i tiden var en autoritet inden for engelsk ret. Som den første lagde Bracton vægt på domme som præjudikater, dvs. fortilfælde, der tillagdes betydning for bedømmelsen af senere lignende sager.