Faktaboks

Edward Coke
Født
1. februar 1552
Død
3. september 1634

Edward Coke, 1.2.1552-3.9.1634, engelsk jurist, politiker og fremtrædende dommer, der især kendes for sin indædte modstand mod den engelske konges forsøg på at sætte sig ud over den nedarvede common law.

Efter juridiske studier blev Coke medlem af Parlamentet og offentlig anklager. I 1606 blev han præsident for Court of Common Pleas og 1612 for King's Bench. I 1616 blev han afskediget, men genoptog senere sit virke som dommer og som politiker i Parlamentet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig