• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Eduard Gans

Oprindelig forfatter Tamm Seneste forfatter Mads L.

Eduard Gans, 22.3.1797-5.5.1839, tysk jurist og professor ved Berlins Universitet. Eduard Gans var jøde og blev først udnævnt til professor efter at være gået over til kristendommen. Som retsvidenskabsmand var han tilhænger af Hegels filosofi og modstander af den herskende historiske skole. Den komparative undersøgelse i fire bind Das Erbrecht in weltgeschichtlicher Entwicklung (1824-35, Arverettens verdenshistoriske udviklingshistorie) er Gans' hovedværk.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ditlev Tamm: Eduard Gans i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=82142