Faktaboks

Benjamin Nathan Cardozo
Født
24. maj 1870
Død
9. juli 1938

Benjamin Nathan Cardozo, 24.5.1870-9.7.1938, amerikansk dommer i New York, derefter dommer i USA's højesteret (United States Supreme Court) 1932-38, hvor han efterfulgte O.W. Holmes (1841-1935). Cardozo anses ved sin eminente beherskelse af juridisk teknik for en ledende skikkelse i tilpasningen af amerikansk ret til det moderne samfund.

I en række ofte citerede skrifter og udtalelser har Cardozo forklaret dommerens måde at ræsonnere på og dermed ydet vigtige bidrag til forståelsen af rettens tilblivelse og domstolenes rolle heri.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig