Faktaboks

August Goll
Født
31. august 1866
Død
31. december 1936

August Goll, Bernt August Goll, 31.8.1866-31.12.1936, dansk jurist, som især er kendt for sin indsats for en moderne dansk kriminalpolitik. Goll blev efter en årrække som dommer rigsadvokat i 1925. I 1899 stiftede han sammen med Carl Torp Dansk Kriminalistforening, som gik ind for moderne europæiske strafferetsidéer; de gennemførtes senere i Straffeloven fra 1930, som Goll havde deltaget i udarbejdelsen af.

Goll forfattede en række populære skrifter om strafferet og proces. Han var kendt som en farverig og alsidig person; i 1907 udsendte han bogen Forbrydertyper hos Shakespeare, og han var Det Danske Shakespeare Selskabs første præsident.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig