Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Folkekirkens Nødhjælp

Oprindelig forfatter MKjae Seneste forfatter Redaktionen

Folkekirkens Nødhjælp, dansk humanitær hjælpeorganisation, stiftet 1922, indtil 1954 Nødhjælpen til Europas Evangeliske Kirker. Organisationen har til formål at udføre nødhjælps- og udviklingsarbejde fortrinsvis i ulande samt at udøve oplysningsvirksomhed i Danmark.

Folkekirkens Nødhjælp yder katastrofehjælp til ofre for hungersnød, naturkatastrofer og krig og støtter langsigtede udviklingsprojekter inden for områder som menneskerettigheder, opbygning af civile samfund samt fødevaresikkerhed og miljø. Også undervisnings-, retshjælps- og sundhedsprogrammer støttes tillige med flygtninges tilbagevenden til hjemlandet.

Folkekirkens Nødhjælps arbejde finansieres via indsamlede midler samt statslige bevillinger og EU-bevillinger, i alt 560 mio. kr. (2012).

Annonce

Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Morten Kjærum: Folkekirkens Nødhjælp i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=77720