Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Det Danske Institut for Menneskerettigheder

Oprindelig forfatter MKjae Seneste forfatter Redaktionen

Det Danske Institut for Menneskerettigheder, IMR, selvejende statsinstitution. IMR er etableret som national menneskeretsinstitution i henhold til FNs Paris-principper. Instituttets arbejdsområde omfatter forskning, information, uddannelse og dokumentation om danske, europæiske og internationale forhold. Desuden har IMR mandat til at modarbejde forskelsbehandling pga. race, etnisk oprindelse eller handicap, bl.a. ved at bistå ofre med at få behandlet deres klager. Se også national menneskerettighedsinstitution.

IMR samarbejder med organisationer og offentlige myndigheder i Danmark, Nordisk Råd, Europarådet, OSCE, EU og FN. Instituttet arbejder internationalt med kapacitetsopbygning af andre uafhængige menneskerettighedsinstitutioner, institutter og centre.

Det Danske Institut for Menneskerettigheder blev oprettet 2003 ved sammenlægning af Center for Udviklingsforskning, Det Danske Center for Menneskerettigheder, DUPI (Dansk Udenrigspolitisk Institut), Center for Freds- og Konfliktforskning og Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier. Indtil 2013 var instituttet en del af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, hvorefter det blev en selvejende institution.

Annonce

Det Danske Institut for Menneskerettigheders hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Morten Kjærum: Det Danske Institut for Menneskerettigheder i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61637