Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

union

Oprindelig forfatter TyLeh Seneste forfatter Redaktionen

union, (af lat. unio 'enhed', gen. unionis), sammenslutning af stater, enten således at der skabes en ny selvstændig stat, hvori de sammensluttede stater optræder som underordnede delstater, fx Amerikas Forenede Stater (USA), eller således at de sammensluttede stater fortsat bevarer deres selvstændighed på centrale områder, herunder kompetencen til at tvangsfuldbyrde unionens regler og til at varetage de diplomatiske forbindelser med andre stater, fx Den Europæiske Union (EU). Kompetencen mellem unionen og de enkelte stater er ofte undergivet en dynamisk udvikling, der kan gå i retning af mere union eller mindre union. Fx måtte USA gennem en fem år lang borgerkrig 1861-65 for at fastholde unionen. Se også forbundsstat.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Tyge Lehmann: union i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=177087