Lex rei sitae, (lat., af lex 'lov', res 'genstand, ejendom' og situs 'som befinder sig'), loven på det sted, hvor en genstand findes, eller en ejendom ligger. De fleste landes internationale privatret bestemmer, at lex rei sitae gælder for tingslige rettigheder over fast ejendom og løsøre. Det er den lov, der bestemmer, hvem der er ejer af en ejendom eller en genstand, og under hvilke betingelser en ejer kan afstå sin ejendom eller sit løsøre til en anden. Det antages også, at lex rei sitae er afgørende for de obligationsretlige aspekter af aftaler vedrørende fast ejendom, mens loven på sælgerens bopæl eller forretningssted som regel afgør de obligationsretlige spørgsmål ved aftaler om løsøre.