konkurskonvention

Konkurskonvention er en traktat, der indeholder regler om, i hvilket land eller i hvilke lande en person kan erklæres konkurs, konkursens virkning i andre lande, og hvilket lands lovgivning der skal anvendes ved konkursboets opgørelse og ved bedømmelsen af særlig sikrede kreditorers rettigheder. En konkurskonvention har ud fra et princip om konkursens enhed og universalitet til formål så vidt muligt at skabe ligestilling mellem fallentens kreditorer, hvis der findes aktiver i mere end ét land.

I hele 1900-tallet har der været gjort forsøg på at nå til enighed om en sådan konvention, først i Haag (se Haagerkonventionerne om International Privatret), senere i Europarådets og EU's regi. I 1933 blev der indgået en konkurskonvention mellem de nordiske lande. I 1996 lykkedes det at opnå enighed i EU om en konkurskonvention, idet man dog har måttet gå på kompromis med hensyn til princippet om konkursens enhed og universalitet. Konventionen nåede dog ikke at træde i kraft, da den blev erstattet af EU-insolvensforordningen fra 2000, der bygger på konventionen, se international konkursret.