Internationale værnetingsregler, regler om domstoles kompetence til at behandle sager med international tilknytning, fx sager, hvor parterne er fra forskellige lande, eller hvor sagens genstand er i et andet land end parternes. Selvom der principielt er stor forskel på internationale værnetingsregler for lande på Det Europæiske Kontinent og de engelsktalende lande, bygger begge systemer på et princip om tilknytning til den stat, hvis domstole vil behandle sagen. Graden af tilknytning varierer betydeligt, hvorfor sagsøger ofte kan vælge mellem at anlægge sagen i flere lande, se forum shopping. I dansk ret reguleres domstolenes internationale kompetence dels af Retsplejeloven, dels af EU-retten.

EU-retten

EU indledte i 1968 et samarbejde om domstolenes internationale kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af domme i civile retssager. Det skete med EU-Domskonventionen. I 1988 kom Luganokonventionen til. EU-Domskonventionen blev i 2002 erstattet af EU-Domsforordningen mellem samtlige EU-lande på nær Danmark, der står uden for denne forordning pga. forbeholdet over for EU's samarbejde om retlige og indre anliggender. Luganokonventionen udvider samarbejdet til EFTA-staterne, hvoraf Schweiz, Norge og Island har tiltrådt Luganokonventionen. Hovedreglen er, at sag skal anlægges i den medlemsstat, hvor sagsøgte er bosat, actor sequitur forum rei, dvs. sagsøger må følge sagsøgtes domstol. Det europæiske regelsæt indeholder også supplerende værneting, der kan anvendes ud over bopælsværnetinget. Det er fx tilfældet for tvister om kontrakter og erstatning uden for kontrakt. Parterne kan også aftale, hvor en retssag skal anlægges, og herved tildele den valgte domstol international kompetence og fratage andre domstole den kompetence, de ellers ville have haft. Der er særregler for forsikringssager, for forbrugere og arbejdstagere for at beskytte disse som de svage parter og for sager om rettigheder over fast ejendom.

EU-reglerne forbyder brugen af værneting, hvor der ikke er nogen relevant tilknytning til den stat, hvor sagen anlægges. I Frankrig kan en fransk statsborger fx sagsøge udlændinge for de franske domstole, uanset hvor de bor og uanset sagens mangel på tilknytning til Frankrig alene af den grund, at sagsøger er fransk statsborger, såkaldt nationalitetsværneting. I mange lande, herunder Danmark, kan en udlænding sagsøges i landet, selvom der ikke er værneting efter de almindelige regler, når blot sagsøgte har gods i landet, såkaldt godsværneting, eller opholder sig der, såkaldt opholdsværneting. Værneting, hvor der ikke er nogen relevant tilknytning til domstolsstaten, kan derimod anvendes over for parter, der ikke bor i en EU- eller EFTA-stat.

Regler om de danske domstoles internationale kompetence

findes især i Retsplejeloven, der dækker både handelssager og sager om separation, skilsmisse og forældremyndighed samt faderskab.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig