International procesret, kompleks af regler, der vedrører behandling af retssager med tilknytning til flere lande. International procesret kan opdeles i internationale værnetingsregler, regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af fremmede domme, regler om international retshjælp, regler om den internationale betydning af konkurs samt regler om international voldgift m.m.

Reglerne om international retshjælp

omhandler bl.a. udlændinges adgang til at anlægge sag ved et lands domstole, sikkerhedsstillelse og økonomisk retshjælp, muligheden for at få stævninger forkyndt i udlandet og muligheden for at få fremmede domstoles bistand til at afhøre vidner til brug for retssager, der er anlagt i landet. De danske regler findes især i Retsplejeloven, der bl.a. gør det muligt at forlange, at en udlænding, som ønsker at anlægge sag her, skal stille sikkerhed for sagsomkostningerne. I vid udstrækning er reglerne om international retshjælp dog reguleret i internationale civilproceskonventioner, se Haagkonventionerne om international privatret. Personer, der hører hjemme i lande, der er deltagere i disse konventioner, fritages for at stille sikkerhed for sagsomkostninger. Konventionerne indeholder også regler, der gør det lettere dels at forkynde stævninger og andre dokumenter i deltagerlandene, dels at få deres domstoles bistand til vidneførelse m.m.

Nordiske statsborgere har i øvrigt i et vist omfang pligt til at møde op og afgive vidneforklaring for domstolene i et andet nordisk land.

Retsplejeregler

Den internationale procesret regulerer også lovvalget i processuelle spørgsmål, dvs. valget af, hvilket lands lovregler der skal finde anvendelse mht. retssagers behandling. Hovedreglen er, at en domstol altid anvender sit eget lands retsplejeregler. Det er i et vist omfang tvivlsomt, hvad der er processuelle regler, dvs. retsplejeregler, og hvad der er såkaldte materielretlige regler, dvs. regler, der fastslår rettigheder og forpligtelser i parternes indbyrdes forhold, hvor der kan blive tale om at anvende fremmed ret. Især i de engelsktalende lande har regler om forældelse således indtil for nylig været opfattet som processuelle, mens de i Danmark betragtes som materielretlige. Mellem EU-landene med undtagelse af Danmark gælder en EU-forordning (2001) om bevisoptagelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig