International privatret (De person-, familie- og arveretlige regler), henregnes i de fleste lande til personalstatuttet, som i Danmark og Norge bestemmes af en persons domicil, men i de fleste kontinentaleuropæiske lande af hans eller hendes statsborgerskab. De danske lovvalgsregler, der gælder for person-, familie- og arveretlige forhold, lægger altså vægt på, hvor personen har sit domicil, dvs. sin faste bopæl. Hvem der skal arve en afdød person, afgøres således efter retsreglerne i det land, hvor den afdøde havde sit domicil, da døden indtraf.

Formueforholdet mellem ægtefæller bestemmes efter loven i det land, hvor manden havde sit domicil ved ægteskabets indgåelse. Flytter ægtefællerne straks efter ægteskabets indgåelse til et andet land, gælder dette lands retsregler. Den danske Lov om ægteskabets retsvirkninger giver dog særlige lovvalgsregler for ægtepagter, som imidlertid også i vidt omfang er baseret på ægtefællernes domicil. Det er usikkert, om ægtefællerne kan aftale lovvalget.

I nogle lande er personalstatutten knyttet til vedkommendes tro; her gælder i det samme land særlige familie- og arveretlige regler for muslimer og særlige for jøder; det kan give problemer, hvis en jøde og en muslim indgår ægteskab.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig