biblioteksafgift

Biblioteksafgift er en kulturstøtte til forfattere mfl., hvis værker er repræsenteret på danske folke- og skolebiblioteker. Udlån fra offentlige biblioteker kræver ikke samtykke fra forfatterne, og de kan ikke stille krav om betaling for udlånet. Til gengæld modtager de i henhold til Lov om Biblioteksafgift fra 1976, senest revideret i 2002, et vederlag, hvis størrelse afhænger af en kombination af antal bind og af sideantallet i de bogtitler, hvormed de er repræsenteret i bibliotekerne. Det samlede beløb fastsættes hvert år i Finansloven, og fordelingen foretages af Slots- og Kulturstyrelsen, hvortil man skal melde sig, hvis man ønsker at få del i bevillingerne. Ikke blot forfattere, hvis bøger er udgivet på dansk, er berettiget til at modtage afgift, men også redaktører af samleværker, oversættere, illustratorer, fotografer m.fl., hvis frembringelser er udgivet i bogform i Danmark.

Siden 2018 er der også blev udbetalt biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger.

På finansloven for 2023 er der afsat 195.702.245 millioner kroner til bibliotekspenge for bøger, heraf går 13,8 % til e-bøger og netlydbøger i 2023.

Forfatterinden Thit Jensen foreslog i 1918 en biblioteksafgift til danske forfattere, men idéen blev først realiseret i 1946 med en udgift på 5% af statens grundtilskud til bibliotekerne. Fra 1975/76 til 1992 blev der hvert år fastsat et beløb pr. bind, uafhængigt af sidetal. Lignende ordninger som den danske biblioteksafgift findes i de øvrige nordiske samt flere andre lande.