Stedbarn, en ægtefælles barn med en anden end ægtefællen. Forældremyndigheden over et mindreårigt stedbarn er enten hos den af forældrene, som barnet bor hos, eller hos barnets forældre i forening, og stedfaderen eller stedmoderen har ikke forsørgelsespligt over for stedbarnet. Stedfaderen eller stedmoderen kan dog påtage sig forsørgelsespligten for at kunne få boet efter ægtefællen udleveret til uskiftet bo med stedbarnet efter ægtefællens død.