• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

skilsmisse

Oprindelige forfattere JGNie og LNie Seneste forfatter FiSoe

skilsmisse, ophør af et ægteskabs retsvirkninger ved retlig eller administrativ afgørelse. Denne artikel behandler kun de juridiske aspekter ved skilsmisse; mht. skilsmissens følelsesmæssige betydning for børn, navnlig hvad angår forholdet til forældrene, se afsnittet Den opløste familie i artiklen familie.

Ordet skilsmisse, 2. led kommer af oldnordisk missa 'savn, tab', beslægtet med dansk miste.

Skilsmisse forudsætter, at en af Ægteskabslovens skilsmissegrunde foreligger. Enhver af ægtefællerne har ret til skilsmisse efter seks måneders separation, og hvis de er enige om, at de vil skilles, har de ret til skilsmisse uden forudgående separation. Skilsmisse på grundlag af separation forudsætter, at separationen ikke er bortfaldet, ved at samlivet er genoptaget eller fortsat efter separationen.

En ægtefælle har endvidere ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle har været utro. Selvom ægtefællerne er enige om at søge skilsmisse, skal utroskaben bevises under sagen, fx ved en skriftlig erklæring fra den person, som ægtefællen har haft et forhold til. En ægtefælle kan ikke kræve skilsmisse, hvis vedkommende har samtykket, fx ved ægtefællernes gensidige aftale om ophævelse af troskabspligten eller ved fortsættelse af samlivet i længere tid med kendskab til den andens ægteskabsbrud. Utroskabsbestemmelsen kan ikke anvendes, når ægtefællerne er separerede.

Annonce

En ægtefælle har ret til skilsmisse, når ægtefællerne pga. uoverensstemmelser har levet adskilt i de seneste to år. En faktisk adskillelse, der fx alene skyldes arbejds- eller uddannelsesmæssige forhold eller fængselsophold, kan ikke danne grundlag for skilsmisse. Skilsmisse kan kræves af en ægtefælle i tilfælde, hvor den anden ægtefælle har udøvet forsætlig vold af grovere karakter over for ægtefællen eller børnene. Siden 2003 har en ægtefælle endvidere ret til skilsmisse, når modparten har bortført ægtefællens barn ud af landet eller ulovligt tilbageholder barnet i udlandet. Endelig har en ægtefælle ret til skilsmisse i tilfælde af bigami.

Skilsmisse medfører i forhold til det offentlige, at ægtefællernes offentligretlige forsørgelsespligt over for den anden ægtefælle ophører, og sambeskatning af ægtefællerne ophører. Skilsmisse kan medføre, at en opholdstilladelse for en udlænding inddrages.

Ved en skilsmisse skal der tages stilling til en række spørgsmål, herunder deling af den formue, der er omfattet af formuefællesskabet, bidragspligt over for ægtefællen samt bevarelse af eventuel enkepensionsret. Hvis parterne har været separeret, er de fleste af disse spørgsmål aftalt eller fastsat i separationsvilkårene, der som hovedregel også gælder efter skilsmissen. Skilsmissen bortfalder ikke, hvis de tidligere ægtefæller genoptager samlivet.

Ansøgning om skilsmisse skal indgives til Statsforvaltningen. Hvis ægtefællerne er enige om at blive skilt og enige om vilkårene herfor, kan Statsforvaltningen uden videre bevilge skilsmisse. Betingelsen, for at skilsmisse uden videre kan gives ved bevilling, er, at ægtefællerne er enige om at ønske skilsmisse, hvorvidt der skal være bidragspligt over for den anden ægtefælle og i så fald hvor længe, samt hvem der har ret til at fortsætte lejemålet i en eventuel lejlighed. Derimod skal spørgsmål om bl.a. bidrag til børn, størrelsen af ægtefællebidrag og delingen af ægtefællernes fællesbo ikke nødvendigvis afgøres inden skilsmissen. Er der uenighed om forældremyndighed eller samvær, tilbydes forældrene en tværfaglig børne- og familiesagkyndig rådgivning.

Hvis ægtefællerne ikke er enige om at blive skilt eller ikke er enige om vilkårene for en skilsmisse, afholder Statsforvaltningen en vilkårsforhandling, hvor ægtefællerne bliver vejledt og informeret om reglerne. I de fleste sager resulterer en vilkårsforhandling i, at ægtefællerne opnår enighed, og Statsforvaltningen således kan bevilge skilsmisse. Såfremt ægtefællerne ikke opnår enighed, indbringer Statsforvaltningen sagen for retten. Retten afgør derefter ved dom, om skilsmisse skal meddeles, og fastsætter indholdet af de vilkår, som parterne ikke er enige om. Retsplejeloven indeholder særlige regler om ægteskabssagers behandling. Forhandlingsmaksimen gælder ikke i disse sager, og retten er derfor ikke bundet af parternes påstande om, hvorvidt der foreligger en skilsmissegrund. Vedrørende de økonomiske betingelser og retten til at fortsætte lejemålet af en tidligere fælles lejlighed kan parterne indgå aftaler, der skal respekteres af retten. Retsmøder i ægteskabssager foregår for lukkede døre.

Se også bodel, omstødelse af ægteskab, skifte, særeje og ægteskab.

Retshistorie

Skilsmisse var kendt i mosaisk ret og for Europas vedkommende i bl.a. romerretten, germansk ret og nordisk ret. Efterhånden som kirkens opfattelse af ægteskabet som en livsvarig, uopløselig forbindelse mellem kvinde og mand trængte igennem, begrænsedes muligheden for at opnå skilsmisse. I kanonisk ret blev forbud mod skilsmisse udledt af de steder i Det Nye Testamente, hvor Kristus havde udtalt sig mod skilsmisse ... Læs videre om skilsmissens retshistorie.

Skilsmisse i fremmed ret

Skilsmisseretten i Europa, USA, Rusland, Kina og Japan har siden 1960'erne ændret sig meget. Det er overalt blevet lettere at blive skilt. Skilsmisse findes nu (2012) i alle de her nævnte områder; i Malta blev skilsmisse først tilladt efter en folkeafstemning i 2011 ... Læs videre om skilsmisse i fremmed ret.

Læs om separation og skilsmisse på Statsforvaltningens hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jacob Graff Nielsen, Linda Nielsen: skilsmisse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=160040