Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

formuefællesskab

Oprindelig forfatter LNie Seneste forfatter Redaktionen

formuefællesskab, fælleseje, dansk rets udgangspunkt med hensyn til ægtefællers formueforhold. Ægtefæller får automatisk formuefællesskab ved indgåelse af ægteskab, medmindre de selv ved ægtepagt træffer bestemmelse om, at de skal have helt eller delvist særeje, eller en anden har bestemt det ved gavebrev eller testamente. Genstande, der træder i stedet for fællesejemidler, fx ved køb eller bytte, og indtægter fra fællesejets aktiver bliver også fælleseje.

Dansk formuefællesskab er på ingen måde en vidtgående fællesskabsordning. Så længe et ægteskab består og fællesboet ikke skiftes, ligger ordningen med sit princip om særråden og særhæften i virkeligheden tæt på en ren særejeordning: Som udgangspunkt råder hver ægtefælle over sin bodel, der omfatter alt, hvad vedkommende bragte med sig ved ægteskabets indgåelse og senere har erhvervet, og hver ægtefælle hæfter med sin bodel over for sine kreditorer.

At ægtefæller har formuefællesskab, træder først for alvor frem i tilfælde af skifte. Ved en ægtefælles død eller ved separation eller skilsmisse er hovedreglen den, at der skal foregå en kvantitativ ligedeling af fællesejet.

Annonce

Under ægteskabet kan ægtefællers formuefællesskab helt eller delvis ophæves ved ægtepagt, ligesom formuefællesskabet kan bortfalde, hvis der afsiges dekret om bosondring, eller hvis ægtefællerne separeres. Formuefællesskabet bortfalder endvidere ved ægteskabets ophør, dvs. ved skilsmisse, omstødelse eller en ægtefælles død.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Linda Nielsen: formuefællesskab i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=78458