Bioret, retsregler og retsfilosofiske overvejelser, der har relation til levende organismer. Biorettens hovedområde er bioteknologien og dens indflydelse på både mennesker, dyr og planter. Kunstig befrugtning af kvinder, reagensglasbefrugtning, er i et vist omfang bioretligt reguleret, idet betingelser for nedfrysning og donation mv. af menneskelige æg er fastlagt i en bekendtgørelse (nr. 392 af 7.5.1994). Kortlægningen af de menneskelige gener, human genom-projektet, rejser andre bioretlige spørgsmål, herunder om der skal fastlægges lovmæssige begrænsninger for, hvornår en person kan anmodes om at underkaste sig en gentest. Spørgsmålet har især praktisk interesse ved ansøgning om arbejde og ved tegning af forsikringer. Tilsvarende opstår spørgsmål om, hvornår en person kan forpligtes til at medvirke ved en DNA-undersøgelse, fx i forbindelse med efterforskning i alvorligere straffesager og i forbindelse med faderskabssager.

Inden for sundhedsretten opstår ligeledes bioretlige spørgsmål, fx i forbindelse med forsøg på mennesker, hvor der gælder en række særlige samtykkekrav, og i forbindelse med fosterdiagnostik og genetisk rådgivning. Et andet bioretligt område er spørgsmålet om transplantationer af hjerte, lever, nyre, hornhinde mv., som er omfattet af særskilt regulering, der kræver, at der skal foreligge samtykke fra den pågældende donor selv eller fra de nærmeste. Også patentering inden for bioteknologi og retsbeskyttelse af truede planter og dyrearter hører under bioretten. Se også bioetik, Genteknologiloven og Det Etiske Råd.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig