Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ægteskabsbrud

Oprindelige forfattere JUJ og LNie Seneste forfatter Redaktionen

ægteskabsbrud, utroskab, det samleje, som en ægtefælle har med en anden end sin ægtefælle. Ægteskabsbrud er skilsmissegrund og giver en ægtefælle ret til skilsmisse uden forudgående separation. Skilsmisse kan dog ikke kræves, hvis ægtefællen har været indforstået med ægteskabsbruddet eller senere har frafaldet sin ret, fx ved at fortsætte samlivet trods kendskab til den andens ægteskabsbrud.

Historie

I ældre sprogbrug og i bibeloversættelserne før 1992 betegnedes ægteskabsbrud som hor. I Bibelen er forbuddet mod ægteskabsbrud et af De Ti Bud. Såfremt en mand havde samleje med en anden mands hustru, skulle de efter mosaisk ret begge lide døden (3.Mos. 20,10 og 5.Mos. 22,22). Mosaisk rets syn på ægteskabsbrud fik indflydelse på bl.a. dansk strafferet i tiden efter Reformationen.

I middelalderen tilkom der i Danmark efter den verdslige lov ægtemanden en række beføjelser i tilfælde af hustruens ægteskabsbrud, mens hustruen ikke havde tilsvarende beføjelser som følge af mandens uægteskabelige forbindelser. Hvis ægtemanden greb sin hustru i ægteskabsbrud på fersk gerning, kunne han straffrit dræbe horkarlen på stedet og efter nogle landskabslove tillige hustruen. I stedet for at dræbe horkarlen kunne han vælge at forlange en bod. Hustruen kunne han jage ud af gården i den blotte særk, og hun beholdt intet af det, hun ejede.

Annonce

Efter kanonisk ægteskabsret (se ægteskab), der var gældende i Danmark ca. 1200-1536, havde den krænkede ægtefælle, hustru såvel som ægtemand, adgang til at opnå separation ved de kirkelige domstole, hvorimod kanonisk ret ikke hjemlede skilsmisse.

I visse stadsretter (se købstad (købstadslovgivning)) var der til forskel fra i landskabslovene foreskrevet offentlige straffe for ægteskabsbrud og undertiden dødsstraf.

Efter Reformationen 1536 blev der til dels under indflydelse af mosaisk ret i lovgivningen fastsat strenge straffe for ægteskabsbrud. For tredje gang begået ægteskabsbrud skulle de skyldige henrettes, manden ved halshugning, og kvinden ved drukning. Efter Reformationen blev det muligt for den krænkede ægtefælle at opnå skilsmisse. Christian 5.s Danske Lov foreskrev også dødsstraf for ægteskabsbrud, men det er dog uvist, i hvilket omfang dødsstraf er blevet fuldbyrdet. Ofte blev de skyldige benådet til strafarbejde eller siden slutningen af 1700-t. til fængsel på vand og brød eller en bøde til fattigkassen. Efter Straffeloven af 1866 var straffen for ægteskabsbrud fængsel eller efter omstændighederne bøder, men straffebestemmelsen blev ophævet ved Straffeloven af 1930.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Ulf Jørgensen, Linda Nielsen: ægteskabsbrud i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=184520