Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

henrettelse

Oprindelig forfatter JTol Seneste forfatter Redaktionen

Henrettelse. Danmarks sidste henrettelse med økse fandt sted i 1892 i statsfængslet i Horsens; den henrettede var Jens Nielsen. I 1882 blev Anders Nielsen, kaldet Sjællænder, halshugget på Sølvbjerghøj på Lolland ved den sidste offentlige henrettelse. Øksen her er fra 1600-t., og skafottet formentlig fra slutningen af 1700-t. Bladet er 50 cm bredt og vejer 5 kg. En henrettelse begynder med, at den dødsdømte bagbindes. De to jernbøjler åbnes, og den dømte anbringes med ansigtet nedad mellem de to stykker træ, hvorefter bøjlerne lukkes. Bødlen holder økseskaftet i højre hånd, mens øksen hæves i krogen (døllen). Venstre hånd slipper sit tag, og øksens vægt og bladets skarphed skiller hovedet fra kroppen.

Henrettelse. Danmarks sidste henrettelse med økse fandt sted i 1892 i statsfængslet i Horsens; den henrettede var Jens Nielsen. I 1882 blev Anders Nielsen, kaldet Sjællænder, halshugget på Sølvbjerghøj på Lolland ved den sidste offentlige henrettelse. Øksen her er fra 1600-t., og skafottet formentlig fra slutningen af 1700-t. Bladet er 50 cm bredt og vejer 5 kg. En henrettelse begynder med, at den dødsdømte bagbindes. De to jernbøjler åbnes, og den dømte anbringes med ansigtet nedad mellem de to stykker træ, hvorefter bøjlerne lukkes. Bødlen holder økseskaftet i højre hånd, mens øksen hæves i krogen (døllen). Venstre hånd slipper sit tag, og øksens vægt og bladets skarphed skiller hovedet fra kroppen.

henrettelse, fuldbyrdelse af dødsstraf ved skydning, hængning, kvælning (garrottering) eller halshugning eller vha. gas, elektricitet eller indsprøjtning af gift. I ældre tid anvendtes også kvalificeret livsstraf, dvs. særlig smertefulde metoder som bålstraf, radbrækning og afhugning af lemmer. Der kunne desuden være tale om nedværdigende behandling af liget, fx anbringelse på hjul og stejle og begravelse i uindviet jord.

Henrettelser var tidligere offentlige og tiltrak mange mennesker. I de fleste af de lande, der fuldbyrder dødsstraf, foregår henrettelser nu inden for fængslets mure og kun under overværelse af få personer. Dog eksekveres dødsdomme bl.a. i visse islamiske lande fortsat offentligt, hvilket samler mange tilskuere; der henrettes ofte mange mennesker samtidig, og henrettelserne kan blive transmitteret i tv.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Tolstrup: henrettelse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90578