professionsansvar

Professionsansvar er et ansvar for skader, der er forvoldt af personer med særlig faglig uddannelse, fx håndværkere, advokater, ejendomsmæglere, revisorer, ingeniører, bygningssagkyndige og læger.

Ansvarsgrundlaget er et culpaansvar, der ikke i sig selv kan kaldes skærpet, men ved bedømmelsen af, om der er handlet ansvarspådragende, indgår de forskrifter og sædvaner, der gælder for faget. Er disse strenge, opleves culpaansvaret som skærpet, men ansvar i disse tilfælde skyldes altså ikke en særlig culpa-vurdering, men er en afsmittende effekt af strengheden af de krav professionen stiller. Hvor der ikke foreligger forskrifter eller sædvaner, er vurderingsgrundlaget fagets dygtige, veluddannede udøvere. Den professionelle fagudøver er forpligtet til at præstere en god faglig indsats, dvs. opfylde de krav, der kan stilles til en sagkyndig på området.

Professionsansvaret er således et udtryk for, at den professionelles handlinger vurderes på baggrund af den pågældende branches normer. Det betyder, at hvis den professionelle gør skade, og årsagen til skaden kan henføres til en tilsidesættelse af den branchenorm, der gælder for den pågældende profession, må vedkommende som regel antages at have handlet culpøst.

Personer med et professionsansvar er normalt forpligtet til at tegne en professionel ansvarsforsikring, fx for advokater, en advokatansvarsforsikring for såvel deres rådgiveransvar, som det ansvar der i øvrigt følger af jobbet.

Et professionsansvar gælder utvivlsomt for udøvere af liberale erhverv, men også alle andre professionelle bliver erstatningsretligt mødt af et krav om at overholde fagets retningslinjer. På den måde kan man sige, at der overordnet og generelt ikke er forskel på måden at finde ud af om en advokat eller en tagdækker har handlet erstatningspådragende – man sammenligner med en god og kompetent udøver af faget. Det er derfor lidt misvisende at tale om et professionsansvar, man burde i stedet tale om et professionelt ansvar.