Gæstebudsskade er en mindre tingsskade, som forvoldes ved simpel uagtsomhed under almindeligt selskabeligt privat samvær, fx ved at glas bliver væltet. Gæster er ikke erstatningsansvarlige for sådanne skader, som siges at falde ind under "hjemmets risiko". De fleste private indboforsikringer dækker gæstebudsskader.