William Kidd, Captain Kidd, ca. 1645-23.5.1701, skotsk kaptajn og pirat. Da Kidd i 1696 af den engelske regering blev udsendt fra New York for at bekæmpe pirater i Det Indiske Ocean, begik han i stedet selv omfattende sørøveri. Efter sin hjemkomst i 1699 blev han afsløret og hængt i London for sørøveri og for drab i hidsighed på sin egen kanonér, som havde hånet ham for at have skånet et hollandsk fartøj.

Edgar Allan Poes novelle The Gold-Bug (1843, da. Guldbillen, 1966) handler om Kidds sagnomspundne nedgravede skat, og hans liv er flere gange beskrevet på film, bl.a. i Captain Kidd fra 1945 med Charles Laughton i titelrollen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig