Fejø-sagerne, to danske retssager fra 1883 og 1884, der begge drejer sig om påstået barnedrab. Tilståelser, som senere blev afsløret som urigtige, blev gennem hårdhændede forhørsmetoder fremtvunget af en birkedommer på Fejø. Dommeren blev senere erklæret for sindssyg, og de dømte blev frifundet i appelinstansen.