Calassagen, retssag, som udspillede sig i Toulouse, Frankrig, i 1760'erne. Hovedpersonen, den velhavende klædekræmmer Jean Calas (19.3.1698-10.3.1762), blev i 1762 dømt for drab på sin søn og henrettet ved radbrækning. Sønnen var fundet hængt i huset. Det kunne være selvmord, men mistanken havde samlet sig om Calas og den øvrige familie, som hørte til den huguenottiske minoritet i den ellers overvejende katolske by. Det forlød, at sønnen ville konvertere til katolicismen, og at faderen derfor havde myrdet ham. Familien opsøgte Voltaire, der i skriftet Traité sur la tolérance (1763) kritiserede dommen som udslag af religiøs fanatisme. Sagen blev genoptaget i Paris i 1765, og Jean Calas blev nu frifundet. Om der var tale om justitsmord eller ej er uvist, men sagen vakte stor opsigt og var med til at styrke den stemning for reform af strafferetten, som bredte sig over store dele af Europa i anden halvdel af 1700-t.