Balle-Lars, Lars Nielsen, 6.4.1820-16.10.1860, blev i 1858 dømt for drab på en enke i Ugledige ved Præstø, hvorfor han blev henrettet på Rakkerbanken i Ugledige Skov. Balle-Lars tilstod først at have begået mordet som lejemorder, men trak senere tilståelsen tilbage og benægtede hårdnakket sin skyld. Hans sjælesørger, pastor J.E. Gjellebøl (1815-90), beskrev de forgæves forsøg på at få ham til at gå til bekendelse i bogen Spildte Guds Ord paa Balle-Lars (1861), en titel der er blevet stående som bevingede ord.
Balle-Lars
Faktaboks
Balle-Lars
- Født
- 6. april 1820
- Død
- 16. oktober 1860
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.