Tinglyst skifteekstrakt, tidligere gældende ordning, hvorefter den længstlevende ægtefælle kunne få henstand med udbetaling af den arv, der tilkommer førstafdødes umyndige livsarvinger. Dette skete ved tinglysning af en udskrift af skifteprotokollen, der gav børnene en almindelig lovbestemt panteret i alt, hvad ægtefællen ejede eller senere erhvervede. Ved Arveloven af 1963 afløstes ordningen af en mulighed for henstand mod sikkerhedsstillelse.