gældsvedgåelsesbo

Gældsvedgåelsesbo, dødsbo, hvor arvingerne påtager sig et personligt ansvar for afdødes gæld. Det var indtil 1.1.1997 en almindelig skifteform, som indebar, at der ved skiftet navnlig blev taget hensyn til arvingernes interesse. Besluttede alle arvinger, at de ville vedgå gælden, behandledes dødsboet som et offentligt vedgåelsesbo ved skifteretten eller ved eksekutor. Arvingerne havde beslutningsmyndighed på skiftesamlinger; rådigheden over boets aktiver var under skiftet hos arvingerne og skifteretten i forening, mens legitimationen til at disponere over aktiverne var hos skifteretten. Kreditorerne måtte i vedgåelsesboer i princippet nøjes med at få arvingerne som debitorer i stedet for arveladeren. For krav, der ikke blev dækket, hæftede arvingerne som hovedregel personligt pro rata (se pro rata-hæftelse) i forhold til deres arveret. De hæftede dog i visse tilfælde solidarisk (se solidarisk hæftelse) for gælden, herunder hvis gælden havde været anmeldt og krævet betalt i boet inden boets deling, men ikke var blevet dækket, hvis arveladeren i den kontrakt, han eller hun i sin tid indgik, forpligtede sine arvinger solidarisk, eller hvis gælden var pådraget som led i bobehandlingen. Arvingerne erhvervede straks ved dødsfaldet et arvekrav, men det blev først konkretiseret ved boets slutning, hvor arvingerne ved udlodningen fik fuld rådighed over og fuld ejendomsret over de arvede aktiver.

Pr. 1.1.1997 blev denne skifteform afskaffet og afløst af andre former, særlig behandling ved bobestyrer, se skifte, dødsbo samt bobestyrerbehandling.