Legatar, (af lat. legatarius, afledt af legatum, se legat), person, der ifølge et testamente skal modtage en bestemt angivet formuefordel. En legatar kan arve en bestemt angivet pengesum (sumlegatar) eller bestemt angivne formuegenstande (genstandslegatar).

I modsætning til arvinger, hvis arveret er knyttet til hele dødsboet, en brøkdel af boet eller "resten" af boet, har legatarer normalt ikke medbestemmelsesret i boets anliggender. Legatarer kan dog efter testators eller skifterettens særlige bestemmelse i visse tilfælde få stilling som arving, dvs. bestemmelsesret, i dødsboet, hvis en række betingelser er opfyldt. Tilsvarende kan en arving efter testators eller skifterettens bestemmelse få stilling som legatar under visse forudsætninger. En arving, der ved den afdødes testamente eller efter skifterettens bestemmelse er tillagt legatarstatus, kaldes en andelslegatar.

Ved dødsboskiftereformen i 1997 forbedredes legatarers retsstilling i dødsboer betydeligt. Legatarers arveret går som hovedregel forud for arvingers, dog med respekt for tvangsarv. Er der ikke i et dødsbo tilstrækkelige midler til at udrede samtlige sumlegater, vil der normalt ske forholdsmæssig reduktion.

Opfyldelsestid for legatar

Legater skal som hovedregel opfyldes senest samtidig med, at boets øvrige aktiver deles mellem arvingerne. Udleveres dødsboet til en privatskiftende enearving, anses boet for at være delt ved udleveringen. I så fald skal evt. legater først udredes efter proklamafristens (se proklama) udløb, og når der er tilstrækkeligt med kontante midler i boet. Fyldestgøres et sumlegat ikke rettidigt, har legataren ret til sædvanlig morarente efter Rentelovens bestemmelser. Se også privat skifte.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig