Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

skattepligtig indkomst

Oprindelig forfatter SAsk Seneste forfatter Redaktionen

skattepligtig indkomst, den nettoindkomst, der indgår i beregningen af indkomstskat til stat og kommune og evt. kirkeskat. I opgørelsen af den skattepligtige indkomst indgår skatteyderens samlede årsindtægter og fortjeneste ved salg af aktiver, medmindre de efter skattelovgivningen kan holdes udenfor, og herfra trækkes de efter lovgivningen fradragsberettigede udgifter og tab. Ved skatteberegningen for personer er størrelsen af den skattepligtige indkomst ikke eneafgørende, idet der tillige lægges vægt på indkomstens sammensætning (personlig indkomst, kapitalindkomst mv.). Se også avancebeskatning, indkomstskat og selskabsbeskatning.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Steen Askholt: skattepligtig indkomst i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=159856