Eget forbrug, skattepligtig indkomst, der opstår ved, at selvstændige erhvervsdrivende udtager varer fra deres lager til brug i deres private husholdning eller som gaver til andre. Efter praksis sker beskatningen med udgangspunkt i varernes indkøbs- eller produktionspris, dvs. uden avance. Skatterådet udarbejder årligt en række normalsatser, der bl.a. anvendes i de tilfælde, hvor de erhvervsdrivende ikke foretager løbende registrering af forbruget.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.