Efterbeskatning, skattemyndighedernes fremsættelse af et skattekrav over for personer, der påstås at have betalt for lidt i skat. Kravet gøres gældende ved de almindelige domstole uden forbindelse med det ordinære ligningsarbejde. Krav om efterbeskatning rejses normalt kun i de tilfælde, hvor den skattepligtige påstås at have gjort sig skyldig i et strafbart forhold, således at der ud over skattekravet fremsættes påstand om idømmelse af bøde, hæfte eller fængsel.